24. april 2024

Foto: Politi.dk

En 53-årig mand fra Regstrup blev lørdag eftermiddag udsat for tricktyveri og mistede derved sin mobiltelefon.

To fremmede mænd havde henvendt sig til ham ved 16-tiden på Stenhusvej i Holbæk. Ingen af dem talte dansk eller engelsk, men fremviste et stykke papir, så den 53-årige fik indtrykket af, at de ønskede hjælp til at finde vej. Han afviste dem dog, men det var alligevel lykkedes mændene ubemærket at stjæle den 53-åriges mobiltelefon fra hans bæltetaske.

Mændene blev beskrevet som: A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 25-30 år, 170-170 cm og almindelig af kropsbygning. Hvis hudfarve og brunt kort hår. Han var iført en mørk kort jakke.

B: Mand, Østeuropæisk af udseende, 25-30 år, 175-175 cm, almindelig af kropsbygning, hvid hudfarve og kort brunt hår. Han var iført en mørk striktrøje.

Mændene forsvandt i ukendt retning og på ukendt måde.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket de to mænd i området. Politiet kan kontaktes på telefon 114.