26. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Fredag kort før klokken 13 fik politiet en anmeldelse om, at to “narkomanlignende typer” luskede rundt i området omkring Samsøvej.

De var bl.a. set ved en terrasse, der kunne lede mistanken hen på, at de ville lave indbrud.

Politiet kørte til området, og fik fat i den ene, der var en 38-årig mand fra Holbæk, der var eftersøgt til fogedretten.

Det var ikke muligt at finde et sted, hvor de pgl. havde forsøgt at begå indbrud.