Smukt påskevejr til familiecykelløb

Feltet venter på, at blive sendt afsted på den 13 km lange tur Holbæk-Morsø- Holbæk ved familiecykelturen 2. påskedag. Foto: Rolf Larsen.

Feltet venter på, at blive sendt afsted på den 13 km lange tur Holbæk-Morsø- Holbæk ved familiecykelturen 2. påskedag. Foto: Rolf Larsen.


Solen skinner smukt nedover Holbæk Gl. Havn og Havne Caféen, denne 2. påskedag, da op mod 60 børn og voksne gør klar til årets familiecykelløb.

Der er ikke tale om et hårdt konkurrencepræget cykelløb á lá Tour de France eller en forårsklassiker som Liège–Bastogne–Liège. Derimod er der tale om en rolig 13 km lang cykeltur for hele familien fra Holbæk til Morsø og tilbage.

Undervejs skal deltagerne finde påskeæg, som er hængt op på ruten og der er indlagt pause med suppe og brød.

Den hyggelige cykeltur ender hvor den startede, ved Havne Caféen med vand og frugt,diplom til alle børnene og lodtrækning på startnumrene.

Denne artikel er publiceret den 28. marts 2016 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply