18. april 2024

Professor Søren R. Fauth giver foredrag på Holbæk Bibliotek. PRfoto.

Professor Søren R. Fauth giver foredrag på Holbæk Bibliotek. PRfoto.
Professor Søren R. Fauth giver foredrag på Holbæk Bibliotek. PRfoto.
I 1637 skrev den franske filosof René Descartes sin berømte sætning: ”Jeg tænker, derfor er jeg” – og det kan der måske være noget om.

Professor Søren R. Fauth, der på et foredrag på Holbæk Bibliotek vil fortælle om Vilje, mener, der er behov for en lille omskrivning: ”Jeg vil, derfor er jeg”. Vores liv er bundet til viljen, og omvendt: Vores vilje binder os til livet. Vi sidder fast i livet, fordi vi vil det mere end noget andet. Er det overhovedet muligt at tænke sig vores tilværelse uden viljen, og hvad ville det i givet fald være, et sådant viljeløst liv?

Viljen ligger til grund for alt. Til gengæld er det en illusion, at vi mennesker skulle være udstyret med en fri en af slagsen. Det er viljen, der jager os rundt i manegen, evig og altid mod nye mål. Uden den havde Lance Armstrong aldrig vundet syv Tour de France-sejre, og Søren R. Fauth, næsten lige så viljestærk professor i tysk ved Aarhus Universitet, havde nok aldrig taget sig sammen til at skrive bogen her om vilje.

Man kan høre Søren R. Fauth’s foredrag på Holbæk Bibliotek mandag den 14. marts kl. 19.00. Billetter á 20 kr. kan købes på kommunens biblioteker el. via bibliotekets hjemmeside.

Tænkepausebogen ”Vilje” udleveres ved køb af billet eller ved indgangen.