25. april 2024

Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk
Foto: Politi.dk
Tre gange i løbet af weekenden standsede politiet påvirkede bilister på Ringstedvej i Holbæk.

Den første var en 25-årig kvinde fra Slagelse, som Klokken 00.45 natten til lørdag blev standset af politiet. Det viste sig, at hun var påvirket af spiritus og måtte aflevere en blodprøve.

Lørdag aften klokken 18.01 standsede politiet så en 22-årig mand fra Glumsø.

Manden var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse, inden han blev løsladt igen.

Søndag eftermiddag kort efter klokken 14 blev en 49-årig kvinde fra Kirke Hyllinge standset, da hun kørte usikkert på Ringstedvej.

Kvinden fik udtaget en blodprøve og i øvrigt sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da hun allerede var blevet frakendt sit kørekort ved en tidligere lejlighed.