Orøs læge gennem næsten 40 år, Carsten Roug, går på pension og Øen har derfor fået en ny læge, Tommy Budek. Ham kan du møde i aften. På torsdag kan du sige farvel i Carsten.
Når et ø-samfund som Orø skal have ny læge, er det lidt af en begivenhed og der er sikkert mange spørgsmål som trænger sig på, når lægen ikke længere vil være bosiddende på øen, men have fast praksis i Holbæk og så etablere en satelittpraksis på Orø.
I aften klokken 19.00 kan øens borgere møde deres nye læge på et møde i Orø Hallen. Her vil Tommy Budek informere og svare på spørgsmål om lægebetjeningen på øen.
Sig farvel tl Carsten
Det er også muligt at sige farvel til Carsten Roug, når han og Margit holder afskedsreception torsdag d. 31. december, nytårsaftensdag, på Orø Kro. Det sker mellem klokken 14 og 16.
Carsten Roug stopper som læge på Orø, men ikke som lokalhistoriker. Holbaekonline “fangede” for halvandet år siden Carsten i denne rolle :
https://youtu.be/LKOmQ5Dw1Ds
Den nye læge skal holde til i Elnebjegcenteret, men her er de fysiske forhold for en lægeklinik endnu ikke gjort klar, en ting kommunen skulle have sørget for. I det hele taget virker det som om hverken Region eller kommune ( det sidstnævnte kommer ikke bag på Deres Udsendte )har haft det forkromede overblik ved ansættelsen af en ny læge. Allerede i juni måned varslede Carsten Roug overfor Regionen , at han ville stoppe til nytår