23. november 2024

Arkiv foto: Rolf Larsen.

 Arkiv foto: Rolf Larsen.
Arkiv foto: Rolf Larsen.
En 21-årig kvinde fra Rusland er blevet idømt 30 dages fængsel for flere butikstyverier i Holbæk.

Kvinden blev anholdt tirsdag eftermiddag sammen med en 14-årig pige efter en cafégæst havde set hvordan de flere gange havde tømt fyldte poser ind i en parkeret bil på Ahlgade, hvorefter de var gået fra stedet med tomme poser.

Den 21-årig blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holbæk, sigtet for tyveri af tøj, tasker og handsker til en samlet værdi af ca. 8.800 kroner. Retten idømt hende strak 30 dages fængsel samt efterfølgende udvisning af Danmark, når frihedsstraffen, som hun øjeblikkeligt begyndte afsoning af, er udstået.

Den 14-årige pige kunne ikke sigtes for noget, fordi hun er under den kriminelle lavalder, hun blev derfor “løsladt” efter endt afhøring tirsdag og de sociale myndigheder blev underrettet om sagen.

Læs også: Vaks cafe-gæst afslørede butikstyve.