23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

 Arkivfoto: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen
Holbæk Kommune har gennemført en såkaldt borgerundesøgelse blandt de borgere som har tilmeldt sig borgerpanelet. Og det viser, at langt fra alle mener, at demokratiet fungerer i Holbæk Kommune.

Faktisk er det kun 30%, som mener, at demokratiet er velfungerende i Holbæk Kommune og blot 27% af deltagerne i borgerpanelet mener, at det er nemt at engagere sig i demokratiet i Holbæk Kommune.

Det flest af deltagerne i undersøgelsen har hørt om er, at det faktisk er muligt at overvære et byrådsmøde. Det vidste 72% af de spurgte.

Kommunens omstillingsgrupper stort set ukendte
I Holbæk Kommune har man gjort meget for at indrage borgere, medarbejdere og erhvervsliv i såkaldte omstillingsgrupper, som f.eks. har kigget på hvordan man kunne effektivisere og spare penge på forskellige områder.

Omstillingsgrupperne har oven i købet været helt centrale for Holbæk Kommunes fremstød på Folkemødet på Bornholm.

Men alligevel svarer ikke mindre end 75% af deltagerne i undersøgelsen, at de aldrig har hørt om omstillingsgrupperne. Kun 22% procent har hørt om dem og blot 3% af deltagerne i undersøgelsen har også deltaget i en omstillingsgruppe.

Vil have bedre dialog med politikerne
45 % af de adspurgte har inden for de seneste år hørt om sager, hvor de synes, at byrådets dialog med borgerne skulle have været bedre, før de traf en beslutning. Ganske få kender f.eks. til muligheden “Book-en-politiker”.

Formand for Demokratieksperimentariet, Michael Suhr (C) mener, at resultaterne peger på nogle vigtige indsatsområder

– Det er et stort ønske i byrådet, at borgerne er med til at udvikle kommunen, og derfor skal vi bruge resultaterne til noget konkret. Når så mange savner en tættere dialog med os politikere, og undersøgelsen samtidig viser, at få kender til de eksisterende tiltag, skal vi selvfølgelig skabe mere opmærksomhed om det, siger han.

Michael Suhr glæder sig dog over, at 55 % af de adspurgte gerne vil samarbejde om at udvikle kommunen generelt, og at borgerne selv har konkrete ideer til hvordan. To hovedpointer er, at det skal være mere tydeligt, hvor man skal gå hen med sine gode ideer, og at der skal være flere muligheder for at være med – også uden for normal arbejdstid.

30 % er for det meste i tvivl om, hvor de skal henvende sig, men 45 % svarer, at de kender til Fællesskaberne, som er Holbæk Kommunes seneste tiltag for at styrke den lette vej fra ide til virkelighed.

– I det hele taget er det positivt, at borgerne vil samarbejde om at udvikle kommunen. Det skal vi glæde os over. Og så skal vi fortsætte med at eksperimentere med nye former for dialog, siger Michael Suhr.

Om ungersøgelsen:
Borgerpanelundersøgelsen blev gennemført i september måned og over 600 personer svarede på undersøgelsen.
Borgerpanelet består af borgere, som selv har tilmeldt sig borgerpanelet. Borgerpanelet bliver spurgt om forskellige emner.

1 thought on “Borgerundersøgelse: Kun 30% mener, at demokratiet er velfungerende i Holbæk Kommune

  1. Der var åbenbart en del problemer for Holbæk kommunes forvaltning med at få den kommunale hjemmeside til at fungere for hele udvalget for demokrati-eksperimentet kunne i flere uger IKKE kontaktes (under opstartsperioden), og der skulle en del henvendelser til b.la udvalgsformanden, indlæg på Facebook m.m. til før der skete noget og udvalget kunne kontaktes via Holbæk kommunes hjemmeside.

    Det er måske en ide at chekke om email-adresser (og links) virker på hjemmesider.

Comments are closed.