28. april 2024

I denne weekend er der Havørred Open på Orø - hele kyststrækningen på Isefjorden kan dog bruges til at fange vinderfisken. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

I denne weekend er der Havørred Open på Orø - hele kyststrækningen på Isefjorden kan dog bruges til at fange vinderfisken. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
I denne weekend er der Havørred Open på Orø – hele kyststrækningen på Isefjorden kan dog bruges til at fange vinderfisken. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Så er det igen blevet tid til lystfiskerkonkurrence på Orø.

I marts i år blev der holdt Isefjorden Havørred Open og i denne weekend er det igen blevet tid til at trække i neoprenwadersne og kaste snøren i vandet med mulighed for at vinde 10.000 kroner.

Det er Orø Kro, som står bag fiskekonkurrencen. Der må fiskes i hele Isefjorden, men kroen kæler ekstra for de fiskere, som vælger at fiske fra Orøs kyster. Kroen vil nemlige køre rundt med varm suppe, kaffe og en lille én til lystfiskerne langs øens kyster.

Konkurrencen løber over to dage, i dag lørdag og i morgen søndag. Orø Kro danner fysisk og praktisk omdrejningspunkt for konkurrencen og det er her indvejningen og præmieoverrækkelsen. Der er en 1. præmie på 10.000 kroner, 2. præmie på 5.000 kroner og 3. præmie på 2.500 kroner.

I marts måned blev førstepræmien blev indkasseret af Jonas Farnum med en flot fisk på 2,99 kg. hvor anden- og tredjepladsen gik til hhv. Kim Guldborg Jensen (2,67 kg.) og Peter Thomsen (2,47 kg.).

Når disse ord skrives, er konkurrencen allerede i gang. Den startede ved midnatstid natten til lørdag. Men der er masser af tid til at fange vinderfisken, for konkurrencen fortsætter helt frem til søndag kl. 17.00 hvor indvejningen og præmieoverrækkelsen finder sted på Orø Kro.

Læs mere om konkurrencen og tilmelding på Orø Kros hjemmeside www.oroekro.dk