28. april 2024

Lørdag den 12. september blev to mænd fundet dræbt i en brændende bil ved Kalundborgvej i Sorø. Nu er de begge officielt identificeret.

Efter 17 dage lykkedes det at identificere det ene af de to dræbte, som værende den 45-årige Søren Ertmann fra Sorø.

Men allerede i dagene efter de to dræbte blev fundet, kunne pressen skrive, at det andet offer var kæreste med Bonnie Cleo Andersen, der bl.a. er kendt fra DR1 dokumentar-programmet “Bonnie og de tusinde mænd”, hvor hun fortalte om sit liv som prostitueret.

Fredag bekræftede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi så det pressen har skrevet gennem længere tid, nemlig, at det andet dødsoffer var den 50-årige Jan Lindskov fra St. Merløse.

Dermed er begge dræbte nu officielt identificeret.

To unge mænd på henholdsvis 19 og 22 år sidder i øjeblikket varetægtsfængslet, sigtet i sagen. De nægter sig begge skyldige.