Udvalget for børn har indstillet til byrådet, at det godkender en ny sammenlægning af distrikterne for skole og dagtilbud.
I 2011 vedtog byrådet at slå de daværende skoledistrikter sammen til otte distrikter og nu skal de så reduceres til fire distrikter.
Ifølge forslaget skal det ske ved at slå følgende distrikter sammen:
Sofienlund og Isefjord
Kildevangen og Elverdam
Engskov og Tornved
Katrinedal og Ved Tuse Næs
Hvis forslaget om nye skole- og dagtilbudsdistrikter bliver vedtaget i byrådet, vil det altså betyde, at der fra 1. august 2016 vil være fire skoledistrikter og fire dagtilbudsdistrikter.
Forslaget om en ny struktur ændrer dog ikke på antallet af skoleafdelinger og antallet af børnehuse/dagplejere.