Klokken 02.36 i nat modtog politiet en anmeldelse om, at der var et indbrud i gang i en villa på Bakkekammen i Holbæk.
Anmelderen var vågnet ved, at der var mistænkelige lyde fra villaens underetage og tilkadte derfor politiet.
Da politiet kom frem til stedet fire minutter senere blev en gerningsmand anholdt i villaens have. En anden gerningsmand var stukket af fra stedet, og det lykkedes ikke politiet at få ham anholdt.
Den anholdte er en 44-årig mand fra Roskilde, der tirsdag formiddag fortsat er i politiets varetægt.
Politiets jurister skal vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.