2. maj 2024

En 71-årig mand pådrog sig et bækkenbrud, da han torsdag eftermiddag blev ramt af en bil.

Uheldet skete ved 15-tiden på Bonderupvej ved Store Merløse, da den 71-årige kom cyklende mod syd på en racercykel. Han kiggede sig over skulderen og svingede til venstre mod Bonderup Alle. En bil, der blev ført af en 59-årig mand fra Næstved, kom kørende bag cyklisten, og påkørte den 71-årige.