Tveje-Merløse Kirke i Tveje-Merløse uden for Holbæk har været med i en enkelt dansk film.
Kirken er en af de ældste stenkirker herhjemme. Kor, kirkeskib og tårnparti er opført af kampesten og frådsten. Opførelsen er formentlig sket engang i perioden 1125-1150.
Tveje-Merløse Kirke er med i filmen “Slottet” fra 1964, der bl.a. har Malene Schwartz, Lone Hertz, Olaf Ussing og Poul Richardt i hovedrollerne.
Bente Falke, spillet af Malene Schwartz, kommer hjem fra et studieophold i England og finder ud af, at det står greelt til på familiens smukke slot “Falkenborg”. Hendes far, Kammerherre Falke, spillet af Olaf Ussing, er grebet af spillelidenskab. Når det ser aller sortest ud, sætter Bente sig for, at redde “Falkenborg” med hjælp fra sin søster Marianne, spillet af Lone Hertz. Men der er stor gæld til godsejer Henrik Stenfeldt, spillet af Poul Reichhardt, men som altid i de danske romantiske lystspil, så ender det hele godt.
Slottet “Falkenborg” er herregården Lystrup mellem Faxe og Rønnede.
Slottet i filmen hvor Stenfeldt (spillet af Poul Reichardt) bor er i øvrigt Broksø ved Herlufmagle.
Du kan læse mere om Tveje-Merløse kirke på www.holbaekguiden.dk
Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.