23. november 2024

En 29-årig rumænsk mand er blevet idømt 60 dages fængsel og udvist af Danmark efter han fredag blev anholdt med tyvekoster.

Politiet anholdt den 29-årige mand på Holbæk Havn og ved anholdelsen blev han, i følge Midt- og Vestsjællands Politi, fundet i besiddelse af stjålne computere m.v.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag, hvor han blev idømt 60 dages fængsel og udvist af Danmark. Han forbliver varetægtsfængslet til han har afsonet sin dom.