5. maj 2024

Mandag formiddag kort før klokken 11 skete der et færdselsuheld i krydset Roskildevej-Kvarmløsevej ved Tølløse.

Ulykken skete, da en 21-årig kvinde fra Tølløse kørte i en personbil ad Kvarmløsevej mod nord og ville svinge til venstre ad Roskildevej mod vest. Under svingningen stødte hun sammen med en anden personbil, der blev ført af en 55-årig kvinde fra Holbæk i østlig retning ad Roskildevej. Den 55-åriges bil snurrede rundt, da den blev ramt i højre side.

Ingen af parterne kom til skade som følge af uheldet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.