22. november 2024

Fredag eftermiddag kort før klokken 16 blev en ambulance sendt til et færdselsuheld mellem en bilist og en motorcykel i krydset ved Eriksholmsvej.

En 42-årig kvinde fra Tølløse var i sin personbil kørt ad Munkholmvej mod nord og var netop ved at afslutte et venstresving ad Eriksholmvej, da hun blev ramt på højre bagskærm af en modkørende motorcykel ført af en 19-årig mand fra Marstal.

Motorcyklisten samt en passager i kvindens bil blev begge bragt til undersøgelse på skadestuen i Holbæk. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var begge sluppet fra uheldet med diverse knubs.


Vis større kort