23. november 2024

En 22-årig kvinde fra Bulgarien er blevet anholdt og sigtet for tyveri.

Torsdag formiddag modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at der var blevet stjålet punge fra tasker i et baglokale til en forretning i Ahlgade.

Den ene gerningskvinde blev tilbageholdt kort efter, medens det lykkedes for den anden at forsvinde.

Den anholdte blev sigtet for tyveriet og senere på dagen løsladt.