23. november 2024

I denne weekend kan man opleve besættelsestiden i Andelslandsbyen Nyvang. Foto: Rolf Larsen.

Besættelsestiden bliver belyst gennem totalteater i Andelslandsbyen Nyvang i denne weekend. Foto: Michael Johannessen.
Besættelsestiden bliver belyst gennem totalteater i Andelslandsbyen Nyvang i denne weekend. Foto: Michael Johannessen.
I dag og i morgen kan man opleve besættelsestiden i Andelslandsbyen Nyvang.

Ligesom de foregående år, vil tyske soldater patruljerer i gaderne og trafikanter og publikum kontrolleres ved vejspærringer, og modstandsbevægelsen udfører dristige aktioner mod besættelsesmagten.

Der er tale om et totalteater hvor et stort antal tilrejsende tyskere agerer værnemagt og holder ro og orden, mens de mange civile aktører forsøger at klare sig gennem den svære tid med mørklægning, rationering og stigende militarisering. Som gæst vil man blive hvirvlet ind i de mange små og store historier om krigen, og også de besøgende børn spiller en rolle, for de sættes til at bryde koder og arbejde for modstandsbevægelsen.

– Det er en unik mulighed for at opleve mange aspekter af besættelsestiden lyslevende. Vi slutter totalteatret med en rørende befrielse af landet, hvor kirkeklokkerne ringer, mørklægningsgardinerne brændes, og modstandsfolkene hyldes af folket, fortæller marketingchef Benjamin Lamberth fra Andelslandsbyen Nyvang.

Østfronten er også med
I Danmark var forholdende under krigen fredelige og langt fra så svære, sammenlignet med de øvrige besatte lande. Men 6.000 danskere lod sig indrullere i tysk tjeneste og kæmpede på østfronten mod russerne. Den historie bliver sjældent fortalt, men det gør man i Andelslandsbyen Nyvang, hvor man har etableret et stort areal med skyttegrave, pigtrådsspærringer, minefelter, panserspærringer og hestevogne. Publikum kommer helt tæt på skyttegravens pløre, forbindingspladsens groteske feltoperationer og det tyske propagandamaskineri.

Arrangementet blev sidste år besøgt af 10.000 gæster, og dette års besættelsesspil vil have over 200 aktører fra Danmark, Tyskland, Sverige og Holland. Historiker Kåre Johannesen vil deltage i en værtsrolle, hvor han vil belyse de mange nuancer og dilemmaer de svære krigsår bød på.

– Vi ønsker vi at nå så mange så muligt med et levende og tankevækkende arrangement. Vi ser, hvordan børn og børnebørn går herfra med mange spørgemål og nysgerrighed på historien. Det giver anledning til mange vigtige snakke om krig og nationalisme, fortæller marketingchef i Andelslandsbyen, Benjamin La

Program for begge dage
Der vil være mange aktiviteter og meget at opleve dagen igennem.
De faste programpunkter er:
Kl. 10.30: Træfningen – (9. april 1940)
Kl. 11.00: Alsangsstævne – (1. september 1940)
Kl. 13.00: Hvervemøde – (august 1941)
Kl. 14.00: Våbennedkastning og sabotage – (10. marts 1943)
Kl. 15.00: Østfrontsslag – (Sommeren 1944)
Kl. 16.00: Befrielsen – (4. maj 1945)

1 thought on “Andelslandsbyen Nyvang besættes og befries

  1. https://www.youtube.com/watch?v=bfiqI5HKHT8
    For fire år siden producerede Holbaekonline.dk en film om Frikorps Danmark. Den er stadig aktuel. En stor del af lyden er original :Tysklandssangen er spillet af SS-polizeiorkster Oslo, Horst Wesselsangen synges på dansk af danske nazister, Lyden fra hvervemødet til Frikorps Danmark er fra en tale bragt i DR og den stortyske Radio i 1944, sangen Vi er danske legionærer – kopieret fra Legion Condors slagsang –
    er spillet af Schaburgkorpets orkester og et kor fra NSU, dog er Lili Marleen og Frihedssangen ny-produceret

Comments are closed.