Lørdag fik Vivian Jensen fra Holbæk Garden overrakt Landsgarderforeningens fortjenstmedalje i bronze for sit mange årige arbejde i Holbæk Garden.
Formanden for Landsgarderforeningen mødte op til Holbæk Gardens Fødselsdag, som blev holdt på Holbæk Realskole. Her overrakte han personligt medaljen til Vivivan Jensen.
I begrundelse lagde han vægt på Vivian Jensens mangeårige arbejde i både gardens bestyrelse og forældre- og støtteforening, og ikke mindst hendes store indsats i gardens systue, hvor der altid er en uniform, der skal syes ind eller lægges ud.
Fødselsdagen blev i øvrigt fejret på behørig vis med march gennem byen og et lille show for brugerne af varmestuen i Klosterstræde, koncert på realskolen og til slut en fest.