24. november 2024

Der var jubel, da Jonas Bengtson udlignede til 2-1 for Holbæk B&I. Foto: Allan Petersen.

Der var jubel, da Jonas Bengtson udlignede til 2-1 for Holbæk B&I. Foto: Allan Petersen.
Der var jubel, da Jonas Bengtson udlignede til 2-1 for Holbæk B&I. Foto: Allan Petersen.
Holbæk B&I var søndag eftermiddag på besøg hos Fremad Amager i Sundby Idrætspark i en kamp, som endte med at blive meget spændende.

Fremad Amager kom bedst fra start og pressede Holbækkerne på deres egen banehalvdel.

Blot ti minutter inde i kampen gav det resultat for hjemmeholdet da Nicolas Mortensen sendte bolden i mål med hovedet på et indlæg af Martin Jensen. Dermed kom Fremad Amager foran 1-0.

Hjemmeholdet havde styr på spillet og overlod ikke mange muligheder til gæsterne. En halv time inde i kampen, bølgede spillet frem og tilbage over banen, uden at nogen af holdende for alvor kunne udnytte det til farlige situationer.

Fremad Amager havde en god mulighed for at få endnu et mål, da holdet med godt 10 minutter tilbage af 1. halvleg blev tilkendt et frispark godt 10 meter uden for feltet. Heldigvis for gæsterne, stod Holbæks målmand på sin plads og tog bolden.

Kort før pause fik Holbæk frispark, der dog ikke blev vekslet til et mål. Dermed var stillingen fortsat 1-0 da de to hold gik til pause.

Efter pausen fik hjemmeholdet tre hurtige chancer på lige så mange minutter. Fremad Amager holdt presset på gæsterne og fik flere gode muligheder, men bolden kom ikke forbi Holbæks målmand.

Et kvarter inde i 2. halvleg fik Holbæk lagt et stort pres på hjemmeholdet og fik en kæmpe chance for at udligne. Men bolden gik lige forbi målet.

Men netop som det så ud til, at Holbæk havde spillet sig tilbage i kampen, svarede Fremad Amager igen med en scoring af Nicolas Mortensen til 2-0.

Men ni minutter efter var det Holbæks tur til at få point på måltavlen da Jonas Bengtsson reducerede til 2-1 efter et hjørnespark.

Men glæden over Bengtssons mål var kort, for blot tre minutter senere brugte Fremad Amagers Nicolas Mortsensen hovedet til, for tredje gang, at sende bolden i Holbæks mål. Han udbyggede dermed føringen til 3-1. Det skete efter hjemmeholdet havde haft en stor chance lige foran feltet.

Hen mod slutningen af kampen begyndte gæsterne at presse hjemmeholdet og med fire minutter tilbage reducerede Frederik Tingager til 3-2.

Men de sidste minutters indsats fra Holbæk var ikke nok til at vende kampen, som Fremad Amager vandt 3-2.

Kamp info:
Dommer: Peter Munch Larsen
Linjedommere: Christian Iversen og Jesper Dahl

Mål:
10. minut: 1-0, Nicolas Mortensen, Fremad Amager
63. minut: 2-0, Nicolas Mortensen, Fremad Amager
72. minut: 2-1, Jonas Bengtson, Holbæk B&I
75. minut: 3-1, Nicolas Mortensen, Fremad Amager
86. minut: 3-2, Frederik Tingager,Holbæk B&I

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.