22. november 2024

Østre Skole Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Østre Skole skal sælges.  Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Østre Skole skal sælges. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Når byrådet holder møde på onsdag i næste uge forventes det, at politikerne vedtager at sælge Østre Skole.

Byrådet vedtog i februar, at lukke Sofielundskolen afdeling østre – det tidligere Østre Skole – og slå den sammen med afdeling Bjergmarken (der tidligere hed Bjergmarkskolen).

Siden da, er administrationen i kommunen kommet frem til, at man ikke kan bruge Østre Skole til nogen kommunale formål og derfor skal skolen nu sælges.

Ejendommen udbydes i en projektudbud, der skal sikre, at det først sker i salg, når der er sikkerhed for, at der ligger et realiserbart projekt, der “respekterer den gamle bygnings, udtryk og arkitektur”, som det hedder i dagsordenen for byrådsmødet.

Ved salg vil det blive vægtet, at den fremtidige anvendelse af ejendommen vil medvirke positivt til bylivet og at de omkringliggende aktiviteter ved markedspladsen fortsat kan udvikles som et aktivt og grønt byrum i Holbæk.

Skolen lukker med udgangen af dette skoleår, så i maj måned går man igang med at udarbejde udbuddet og derefter skal projektudbuddet foretages af en ejendomsmægler, som administrationen vælger.

Efter udpegning af vinderforslag igangsættes projektlokalplan med tilhørende kommuneplantillæg.

Økonomiudvalget behandlede punktet på sit møde i onsdags og kom frem til, at man indstiller til byrådet, at skolen sælges.