
Borgmester Søren Kjærsgaard mødte i dag de fire unge kvinder, som reddede beboerne ud af en ejendom på Markedspladsen i Holbæk, da der var ild i stueetagen. Mødet skete ved ejendommen - det gamle "Borgerstiftelsen". Foto: Jesper von Staffeldt.
De fire var på vej i byen, da de opdagede at det brændte i en stuelejlighed i et bosted for psykisk handicappede på Markedspladsen i Holbæk – det gamle „Borgerstiftelsen“.
Fie Kristensen, Natassia Juliussen, Maria Jacobsen og Lonnie Poulsen handlede hurtigt og sørgede for, at brandvæsnet blev tilkaldt og beboerne kom ud af ejendommen.
Indsatsleder Jan Bruun fra Holbæk Brandvæsen fortalte allerede samme nat til Holbaekonline.dks fotograf, at de fire unge kvinder en stor forskel og han holdt sig ikke tilbage for at kalde de „en heltegerning“.
Holbaekonline.dk var med da borgmesterens takkede de fire heltinder og det kom der en lille video ud af, som kan ses herunder:
Læs også: Brand i lejlighed på Markedspladsen og Fire piger gjorde en forskel: Vækkede beboerne i brændende ejendom
Opdateret kl. 20.00 med video.
Stor tak til de 4 piger. Godt I kom forbi på det rette tidspunkt. Tør slet ikke tænke på hvor galt det kunne være gået, hvis I ikke havde været der.
Flot Natassia Juliussen.
Jamen det er flot. Tilbage til arbejdet. !!!