22. november 2024

Holbæk B&I og BK Frem. Arkiv foto: Rolf Larsen.

Holbæk B&I tabte forårsæsonen første kamp med københavnerne fra BK Frem. Foto: Rolf Larsen.
Holbæk B&I tabte forårsæsonen første kamp med københavnerne fra BK Frem. Foto: Rolf Larsen.
Det blev ikke en gentagelse af sidste års forårsstart, da Holbæk B&I søndag eftermiddag tog i mod BK Frem.

Fra kampens start, var det gæsterne, som sad på kampen og de gav ikke hjemmeholdet mange chancer. Begge hold havde et par oplagte chancer i de første 30 minutter. Især havde Holbæk muligheden, da holdet i 22. minut blev tilkendt et frispark. Men det var langt ude fra og bolden gik over modstandernes mål.

I 31. minut bragte midtbanespilleren Daniel Pedersen BK Frem foran 0-1 til stor glæde for de mange tilrejesende Frem-fans. Og de kunne blive ved med at glæde sig, for blot to minutter efter, gjorde Simon Sinkjær dte til 0-2.

Og så kunne man godt mærke på Holbækkerne, at der skulle noget ekstra til i regnen. Der var et par chancer mere til begge hold, men de blev ikke til mere end chancer.

Efter pausen gik der blot tre og et halvt minut, så fik gæsterne endnu en scoring på tavlen. Denne gang med hjælp fra Holbæks Mathias Redsted, som blev noteret for selvmål.

Mens Holbækkerne forsøgte at få spillet til at fungere og arbejdede på at komme på skudhold af målet, så sørgede gæsterne for ikke at give Holbækkerne for mange muligheder.

Kampen endte 0-3 til Boldkklubben Frem

Kampen i tal:
31. minut: 0-1 Daniel Pedersen, BK Frem
33. minut: 0-2 Simon Sinkjær, BK Frem
48. minut: 0-3 Mathias Redsted, Holbæk B&I (Selvmål)

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her