Herhjemme lever mange hunde et rigtigt luksusliv med en varm seng, masser af legetøj, godbidder og en kærlig familie. Men desværre er det ikke alle hunde, der er så heldige. Derfor samler Maxi Zoo Holbæk gennem hele april måned ind til de hunde, som intet har; nemlig gadehundene i Grækenland.
Ligger du derfor inde med gamle liner, halsbånd, seler, dækkener, legetøj eller overskydende foder og godbidder, så kom ned i butikken og lad det skabe glæde hos de hunde, som intet har.
Stor forskel for lille indsats
Som startskuddet på den store indsamlingsmåned, får Maxi Zoo Holbæk lørdag den 28. marts fra klokken 10 til 14 besøg af foreningen Græske Hunde. Her kan du møde frivillige fra foreningen, der arbejder for at skabe bedre vilkår for hundene i Grækenland ved bl.a. at sætte dyrevelfærd på den politiske dagsorden og indføre neutraliseringsprogrammer. Er du nysgerrig efter at høre om, hvordan du kan gøre en forskel for de hjemløse hunde? Eller måske selv adoptere en til familien? Så er du velkommen til at komme forbi og spørge foreningen repræsentanter.
Luft hunden til fordel for velgørendhed
Du kan også tage hunden med på velgørende gåtur lørdag den 11. april kl. 13 med start foran butikken. Det koster 25 kr. pr. person at gå med og alle deltagende hunde får efterfølgende en lækker goodie bag. Pengene går ubeskåret til den frivillige forening Græske Hunde, der hjælper hunde i netop Grækenland.
Du kan se mere om Græske hunde i videoen herunder: