19. maj 2024

Foto: Rolf Larsen.

Foto: Rolf Larsen.
Foto: Rolf Larsen.
I denne uge er der ekstra god grund til at huske selen og lade mobiltelefonen være – politiet gennemfører nemlig en landsdækkende kontrol mod manglende brug af sikkherhedssele og sikkerhedsudstyr, samt brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen.

– Vi ser desværre løbende, at der er bilister og passagerer, der bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken, fordi de ikke bruger sikkerhedsselen. Derfor sætter vi i lighed med tidligere år ind med en forstærket indsats over for manglende selebrug i den kommende uge. I kontrollen vil vi også have fokus på personer, der taler i håndholdt mobiltelefon, da de udgør en fare for færdselssikkerheden, siger chef for Rigspolitiets nationale færdselscenter Frank Mathiesen.

Og det er ikke uden grund, at man skal huske selene. Ifølge Rigspolitiet, så reduceres sandsynligheden for som bilist at blive dræbt i et uheld med 50 procent, hvis man altså bruger sikkerhedsselen. Uheldsrisikoen ved at køre med håndholdt mobiltelefon kan være op til fire gange højere end ved ikke at gøre det.