Anmeldelse: Det skæve Danmark

Det er bl.a. hvad Kaare Dybvad, geograf og væksthuskonsulent samt folketingskandidat (S) har at byde på, når vi taler om Danmark i vækst og samtidig i balance, i sin nye bog: Udkantsmyten, hvor centraliseringen af Danmark har ødelagt vor økonomi og sociale sammenhæng.

Men inden Kaare kommer med flere forslag til Danmark eller nærmere Provinsens redning, gennemgår forfatteren med eksempler fra erhvervslivet (industriens) undergang, over manglende uddannelsessteder, til rædsomme fortællinger om hvordan livet former sig i provinsen.

Bogen på et par hundrede sider afspejler forfatterens store interesse og viden om udviklingen i Danmark lige fra industrialiseringen til det nye moderne samfund, hvor teknologi har ændret vores måde at leve og underholde os på, men så sandelig også hvad arbejde (job) vi ønsker at byde ind på.

Danmark har været på ”støtten” lige siden 2. verdenskrig. Først fik vi Marshallplanen et amerikansk hjælpeprogram der skulle genopbygge de vesteuropæiske lande, hvis handel og industri lå i ruiner. Så kom, det var i slutningen af 1950-erne, Egnsudviklingens loven (1958) hvor der blev etableret et nationalt egnsudviklingsråd (hovedkontor i Silkeborg) samt flere regionale egnsudviklingsråd. Opgaven lød ganske enkelt: at skaffe arbejdspladser i økonomisk svage regioner.

Denne form for regional støtte er for længst fjernet blandt andet fordi statsstøtte til lokaler erhvervsinitiativer er i konflikt med EU’s regler om støtte til erhverv, bortsat fra landbrug mv.

Tilbage til bogen. Kaare beretter om Nakskov, på det vestlige Lolland, der engang var en velfungerende Industriby med et af landets store skibsværfter, sukkerfabrikker og OTA solgryn mv., men efter de glade 60-ere begyndte omlægning af virksomhedernes produktion og Nakskov blev flere tusinde arbejdspladser fattigere, arbejdspladser der aldrig kom tilbage i samme tal. Man kunne ligeså godt sammenligne Nakskov med Herning, men det kræver da en forklaring. I samme periode, eller lidt før, mistede Herning et lignende antal arbejdspladser da byen og egnens tekstilindustri stille og roligt blev lukket eller flyttet til udlandet. Men modsat Nakskov kom andre industrivirksomheder til, og ser man landkortet i dag, så er området fra Hedensted/Horsens med Tørring/Uldum, Brande, over Ikast, Herning til Holstebro næsten en lang virksomhed. Lidt overdrevet men alligevel. I Esbjerg mistede man ganske mange arbejdspladser da fiskeindustrien gik trange tider i møde, men omstilling og lidt held, olie og tilhørende offshore samt udskibning af vindmøller, rettede op på de slagne vestjyder. Men ikke alle steder gik det sådan. Vi kom til Holbæk i 1960 – hvor det mange steder gik stærkt, alt for stærkt var der mange der sagde. Alligevel var det svært at få nye virksomheder til Holbæk og Nordvestsjælland i øvrigt. Det var noget lettere for Ringsted og Næstved, der var efter manges mening nå nærmere hovedstaden, hvilket jo ikke er tilfældet. Sandheden var vel nærmere at Nordvest banen og den gamle hovedvej 4 blev betragtet som et sidespor. En del særdeles kloge mennesker (højt uddannede) udtaler sig i TV, radio og skriver tit i nyhedsmedierne om det
uhyggelige skæve Danmark og giver politikere og finanssektoren en del stor del af skylden. Jeg tror lige man skal spørge industrien, virksomhedernes ejere om deres syn på udviklingen. Den er da i højgrad decentralda de fleste virksomheder ligger i provinsen, hvad Kaare Dybvad også selv har fundet ud af.

I dag lukker flere virksomheder i Odsherred, det samme gælder i Havnsø (K-salat) Svinninge (Beauvais) og Jyderup (Stylist) Sidstnævnte sendte pakkeri og forsendelse til Polen og de højtuddannede folk som: tegnere, designere, fotografer, layoutfolk og tekstforfattere ville ikke arbejde eller flytte på landet. Der er desværre egne i dette lille land som ikke er særlig attraktive, men det er der jo ikke noget nyt i. Der er længere fra København til Jyderup end der er fra Jyderup til København, sådan er livet.

For at udligne disse forskelle foreslår Kaare Dybvad, at staten flytter tusindvis af jobs til områder med mindre eller negativ vækst, men den skal forfatteren nu længere ud på landet med, for at bruge et gammelt forslidt ordsprog. Den holder ikke i ”byretten” da der kun er ganske få eksempler på at familien Danmark kan tilfredsstilles uden egen fri vilje. Af andre bud på en udvikling i provinsen nævner Kaare: Opret husbank og iværksætterbank for provinsen, bedre infrastruktur, skatte fordele til yderområder og ny uddannelsespolitik.

Det bliver spændende at høre hvad hans eget parti (Socialdemokratiet) og resten af politikerne på Christianborg siger til folketingskandidatens tanker om et nyt Danmark i bedre balance.

Bogen er god læsning for de små hjem ved aftenkaffen, alt mens livet går videre trods en række geografiske skævheder i lille Danmark.