28. april 2024

Udkantsdanmark er efterhånden et noget fortærsket udtryk og bringer billeder frem af ubeboede og forfaldne huse, huse som ikke kan sælges, en folkevandring mod storbyerne og især Storkøbenhavn, stor arbejdsløshed, lav uddannelsesniveau og sådan kunne man fortsætte.

Men det er ikke hele billedet: TV-Vestsjælland og Holbaekonline.dk som begge sender på LokalKanalen med sender i bl.a. Jyderup har slået kludene sammen og vil sætte fokus på Odsherred og Holbæk Kommune.

Foreløbig er planlagt følgende emner og personer: Vækstudvalg, borgmester i Odsherred, MF Rasmus Horn (A), MF Flemming Damgaard (V), Sejerø, erhvervsliv, borgerne i området, Ejendomsmægler, erhvervsråd, fokus på Skamstrup, hvor nogle borgere har stået bag udgivelsen af den meget interessante og velskrevne bog; Stemmer fra Skamstrup.

Kunne nogle af vore læsere tænke sig at bidrage med stof til emnet udkants-Nordvestsjælland så skriv til: info@holbaekonline.dk eller kontakt TV-Vestsjælland på tlf 40503050