17. maj 2024

En 28-årig mand fra St. Merløse blev søndag eftermiddag anholdt og sigtet for bl.a. at køre bil i narkopåvirket tilstand.

Politiet standsede den 28-årige omkring kl. 17.40 på Ringstedvej i Ordrup ved St. Merløse.

Det viste sig, at han i forvejen var blevet frakendt kørekortet, og da han allerede var blevet afsløret i at køre bil flere gange tidligere på trods af frakendelsen af kørekortet og i narkopåvirket tilstand, blev bilen beslaglagt.

Den 28-årige fik udtaget en blodprøve som nu skal undersøges nærmere for euforiserende stoffer og han kan se frem til at blive indkaldt til retten hvor en dommer skal tage stilling, ikke bare til hans lovovertrædelser, men også til konfiskation af bilen.