Skal Orøsangen have ny tekst?

Det er ikke kvinden på billedet som er Isefjordens Perle men derimod Orø. Hun er derimod Deres Udsendte medarbejders egen perle. Foto: Jesper von Staffeldt.

Det er ikke kvinden på billedet som er Isefjordens Perle men derimod Orø. Hun er derimod Deres Udsendte medarbejders egen perle. Foto: Jesper von Staffeldt.

Orøs nye ø-konsulent Sune A. Nielsen har i en pressemeddelelse skrevet at man skulle om ikke slette, så neddrosle udtrykket “Isefjordens Perle” i omtalen af Orø. Det har uløst et sandt ramaskrig på Facebook. Det var som ø-konsulenten havde stukket hånden ned i en hvepserede.
Stridsøksen er fremme på Orø i debatten om  "Isefjordens Perle". Foto: Jesper von Staffeldt.

Stridsøksen er fremme på Orø i debatten om “Isefjordens Perle”. Foto: Jesper von Staffeldt.


Og hvis man mere eller mindre dropper dette gamle begreb, så kan det få nogle konsekvenser bl.a for Orø Kro og som her for en af øens nationalmelodier: Orøsangen skrevet, sunget og spillet af Merete Ruud Hansen. En melodi som findes på CD’en: Lovprisning af Orø og som Deres Udsendte meget modvilligt blev lokket til at indspille af musikeren Hans Knudsen for mere end 10 år siden.

I teksten indgår Holbæks Fjords (altså Isefjorden, men ikke Holbæk fjord) perle, dens paradis …. Spørgsmålet er om Merete skal gå hen og lave teksten om, eller om man stadig væk vil bruge udtrykket “Isefjordens perle” – måske kun ved højtidelige lejligheder?

Du kan høre sangen her:

Et lille PS ! Der efterlyses et nyt slogan til forhenværende Isefjordens perle. Her er Deres udsendte medarbejders forslag, stærkt inspireret af sin genbo: Det går ikke så stærkt her på Orø, men det går!

2 kommentarer

  • Henrik Petersen

    Interresant at gøre hvorfor? Det har da kun positiv link, at Orø ligger Isefjorden – hvad mange ikke ved.
    Umiddelbart dumt, men måske “perlen” som er problemet for Holbæk generelt?
    Og hvis det er sådan noget man mener er vigtigt så kan man da godt blive nervøs. Hvad med det væsentlige – sommerhuse ud over disken salg/leje- det skal drive øen. Uden et løft her er andet ligegyldigt – og en musikfestival- desværre.

  • Hhmmm – Og hvad med Holbæk-sangen:
    Holbæk for enden af motorvejen og “Holbæk ligesom din Mor”….????

    Er Holbæk ikke andet end en by der ligger for enden af motorvejen – det er der jo ikke mange ambitioner i og det er ret passivt at ligge for enden af en motorvej…

    Der burde udskrives en konkurrence om at skrive en ny “Holbæk-sang” og det burde være oplagt for det lokale turistbureau at udskrive den…

    NYT FORSLAG TIL ORØ’s SLOGAN
    Hvis det skal være: Orø Isefjorden hjerte.

Leave a Reply