Ladegårdsparken i Holbæk har gennemgået en større renovering i de sidste par år – og det har blandt andet betydet, at nogle af boligområdets lejligheder er blevet moderniseret.
Beboerne har fra starten været inddraget og kommet med ideer til hvad renoveringen skulle indeholde. Renoveringen, der ikke blot omhandler boligerne, men også området omkring dem, er fortsat igang.
Under renoveringen, som er en del af en større helhedsplan for Ladegårdsparken, har man bl.a. fået sat solceller på tagene, der dermed er blevet til Danmarks største solcelleanlæg. Desuden har nogle af opgangene fået elevator og der er blevet opført et multihus og en parkourbane.
Kom selv og se
Nu giver Holbæk Boligselskab så alle mulighed for at se de ny-renoverede lejligheder og solcelleanlægget når der i dag og i morgen er åbent hus i Ladegårdsparken 127 1. tv.
Der er åbent hus klokken 10 – 16 begge dage og hvis man falder for fristelsen til at få sig en lejlighed i Ladegårdsparken, så kan man blive skrevet op til en bolig med det samme.