26. april 2024

Den gamle ungdomsopører, Niels Skousen, kan høres i Sidesporets Musikcafé fredag d. 23. januar.

Hans seneste album, Smil eller dø, udkom i november sidste år og det er en udgivelse som præsenterer Skousen og hans personlige sange i en ny iscenesættelse med intimt, moderne og ikke mindst unikt lydunivers. Hans smukke sprog, rørende historier og bidske kommentarer gør ham helt uundværlig på den danske musikscene.

Albummet er blevet til i tæt samarbejde med producer Nikolaj Nørlund, og co-producer Mads Brinch Nielsen.

Først og fremmest handler Smil eller dø om Skousen og hans sange, som måske aldrig før har stået så tydeligt og stolt frem.

Om albummet siger Niels Skousen selv:

– Smil eller dø er en titel jeg har valgt, fordi jeg synes den afspejler vores mediebårne tid, hvor du ikke rigtig ved om du er købt eller solgt her i vores super effektive samfund, som snart er så effektivt, at man kan frygte at hele den komplicerede maskine kan smelte ned, hvis strømmen et øjeblik går. Men det er kun én side af det. Det er også et meget personligt værk og en åben fortælling om mig selv og livet og kærligheden og drømme og længsler.

Med sig til koncerten i Musikcaféen har Niels Skousen, Kristoffer Munck Mortensen (guitar og sang), Anders Mathiasen (guitar), Mads Brinch Nielsen (guitar, bas, keyboard) og Bjørn Heebøll (trommer).

Inden koncerten er der spisning her her serveres bagt torsk med æble eller helstegt lammekølle.

Billetter kan købes på www.place2book.com