25. april 2024

Arkiv foto: Rolf Larsen.

En 39-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for overtrædelse af våbenloven. Arkiv foto: Rolf Larsen.
En 39-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for overtrædelse af våbenloven. Arkiv foto: Rolf Larsen.
En 39-årig mand fra Holbæk er blevet varetægtsfængslet, sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Mandag eftermiddag kl. 15.30 fik politiet en “bekymrende henvendelse”, som politiet kalder det, om den 39-årige, som som ikke havde sovet i lang tid på grund af personlige problemer.

Politiet kørte til mandens bopæl, hvor politiet traf ham i spirituspåvirket tilstand ude på vejen, betjentene bemærkede, at manden havde en pistol i sin baglomme.

Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen, og politiet sikrede sig – uden dramatik – pistolen, der viste sig at have skarpe skud i magasinet.

Da politiet efterfølgende ransagede den 39-åriges bopæl blev der fundet knive, luftgeværer, sportspistoler, en riffel og to revolvere samt en større mængde ammunition. Disse effekter beslaglagde politiet som bevis i sagen og med henblik på nærmere undersøgelse, idet den 39-årige har våbentilladelse til en del af tingene registreret hos politiet.

Den 39-årige overnattede i arresten og blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holbæk. Her blev han varetægtsfængslet foreløbigt til den 9. december.

Mandens forvarer kærede kendelsen, så Østre Landsret skal nu tage stilling til varetægtsfængslingen.