23. november 2024

Der udbrød tidligt i morges brand i en større industribygning på Skimmedevej i Vipperød, hvor Større paller med plast granulat udvikler farlig røg, advarer politiet.

Advarslen vedrører borgere nordøst for Skimmedevej, bl.a. i Ågerup og Arnakke.

Politiet beder personer i det berørte område indenfor Nygårdsvej, Sandbakkevej, Arnakke Enghave, Holbæk Motorvejen og Kalundborg Motorvejen om at gå inden døre, lukke for døre og vinduer samt ventilation og lytte til Danmarks Radio og Tv2.

Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.

Der er ikke lavet sirenevarsling, oplyser politiet.

Politiet beder om, at man kun kontakter myndighed og politiets alarmcentral i akutte tilfælde.

Politiet vil løbende udsende informationer via bl.a. Danmarks Radio, TV2, på tekst-tv og politi.dk

Senest opdateret kl. 7.17

1 thought on “Voldsom brand i Vipperød – gå indendøre

  1. Branden er nu under kontrol, tilbage er efterslukningen og man er ved at sende det tilkaldte mandskab hjem. I alt lidt over 20 mennesker har deltaget i slukningen bl.a mandskab fra Tølløse og Lejre. Bygningen har tilhørt det gl. Superfos, men er nu opdelt i flere virksomheder

Comments are closed.