21. november 2024

Et færdselsuheld gav problemer for morgentrafikken på Holbækmotorvejen.

Omkring klokken 6.15 i morges var tre biler involveret i et harmonikasammenstød på Holbækmotorvejen mellem afkørsel 15 gevninge og 14 Roskilde V i østgående retning.

En af de involverede bilister klagede over smerter i nakken og blev derfor vurderet som “teknisk fastklemt”, som det hedder i fagsproget. Personen måtte derfor skæres fri.

Motorvejen var lukket i et par timer, mens redningsmandskab og politi arbejdede på stedet.