Der er fundet colibakterier i drikkevandet fra Bybjerg-Orø Vandværk.
Der er i seneste vandprøve konstateret for mange coliforme bakterier i vandet, oplyser Bybjerg-Orø Vandværk på sine hjemmeside og derfor skal vandet koges inden det anvendes.
I øjeblikket foretages der supplerende undersøgelser af vandet og vandkvaliteten. Vandværket har koblet sig på Færgebakkernes Vandværk, men vandet skal koges da der stadig kan være forurenet vand i ledningsnettet.
Bybjerg Orø Vandværk arbejder på, at udbedre forholdet hurtigst muligt, hvorefter kogeanbefalingen vil blive trukket tilbage, oplyser vandværket.
Følg udviklingen på www.bybjergvand.dk
Kogevejledning:
Holbæk Kommune har i nedenstående angivet i hvilke situationer man kan bruge forurenet vand, selv om der er givet kogeanbefaling. Udgangspunktet er dog, at man ikke skal anvende forurenet vand.
– Vandet skal koges ved 100OC. i 2 minutter inden det benyttes til drikkebrug og madlavning. Vandet skal spildkoge, hvorved de fleste mikroorganismer, bortset fra
virus og sporer, inaktiveres/dræbes. Det er vigtigt at både temperatur (spilkogning) og tid overholdes.
– Vand i kaffe- og temaskiner opnår sjældent en temperatur på 100OC. i 2 min. Varmt vand fra disse maskiner er derfor ikke anvendeligt.
– Vandet vil kunne benyttes til bruse- og karbadning, men man skal være opmærksom på, at børn ikke drikker vandet.
– Vandet må ikke bruges til tandbørstning. Kogt vand kan anvendes.
– Det anbefales, at der vaskes op i kogt vand, idet der kan ske smitte via hænderne eller via genstande (indirekte kontaktsmitte).
– Opvaskemaskiner kan fortsat anvendes. Vask op ved høj temperatur og sørg for at porcelænet tørrer hurtigst muligt. Spækbrædder, træting og andre ting med ru
overflade skal skoldes efterfølgende pga. af risiko for bakterievækst i revner og sprækker.
– Grøntsagerr, der spises rå f.eks. tomater og agurker, må ikke vandes med forurenet vand.Kilde: Bybjerg-Orø Vandværk
Sidste : Læge Carsten Roug fortæller til Holbaekonline.dk at der endnu ikke er konstateret nogle tilfælde af maveinfektion
Hvad med, at skrive, at vandet er frigivet igen!!!!!!!!