22. november 2024

Politiet fik kort efter klokken 21 mandag aften en anmeldelse fra en 37-årig mand, som havde kørt sin bil ind i et vejskilt og ned i gadekæret i Jyderup.

Den 37-årige var kørt ad Cementvej og havde i t-krydset ved Cementvej/Holbækvej glemt at bremse, så han mistede herredømmet over bilen, og derfor fortsatte ligeud og ned i gadekæret.

Han kontaktede selv politiet, der efterfølgende konstaterede, at han havde en promille over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Ingen andre parter var involveret og han er selv sluppet uden personskader.