Som vi skrev i går, så har Kirkens Korshær søgt kommunen om penge, så der kan holdes åbent i varmestuen i weekenderne.
Omkring 70-100 mennesker kommer i korshærens Varmestue i Klosterstræde i Holbæk. Men i weekenden er varmestuen lukket. Det vil Kirkens Korshær gerne lave om på, men man har ikke de nødvendige midler tilansættelse af personale til driften. Derfor har man ansøgt Holbæk Kommune om tilskud.
Punktet var mandag på dagsorden i Udvalget for Voksne. Direktør Kenn Thomsen, hvis område sagen hører under, indstillede, at ansøgningen er sendt videre til frivillighedskoordinatorerne, som så skal vurdere og tage stilling til ansøgningne i henhold til servicelovens paragraf 18.
Når frivillighedskordinatorerne er færdige med at behandle ansøgningne, vil udvalget blive orienteret om udfaldet.
Udvalget for voksne består af Pernille Kruse (V) (formand), Willy Lisby (V), Finn Nielsen (O), Jørgen Jensen (A) og Leif Juhl (Ø).
Læs også: Kirkens Korshær søger støtte: Vil gerne holde weekend åben