22. november 2024

Mandag formiddag klokken 11.30 bemærkede en politipatrulje en personbil køre ad Kalundborgvej med en mandlig fører, som patruljen genkendte som en 22-årig mand fra Holbæk.

Da patruljen vidste, at manden var frakendt kørekortet, kørte patruljen efter bilen og fik den standset.

Den 22-årige blev straks sigtet for at have kørt bilen trods frakendelse af kørekortet.

Da politiet flere gange tidligere havde sigtet den 22-årige for samme forseelse, beslaglagde politiet hans personbil med henblik på senere konfiskation. Den 22-årige kan nu bare vente på en indkaldelse til retten, når spørgsmålet om straf og konfiskation af bilen skal afgøres.