Vi får masser af regn og lavere temperaturer i de kommende dage.
Efter en lang periode med godt vejr, så ser vejrudsigten knapt så spændende ud.
Vi har kigget nærmere på vejrudsigterne fra DMI.dk, Vejret.dk og VejretOnline.dk og de er ret enige om hvordan vejret kommer til at se ud i dag og de kommende dage.
Idag vil der ifølge de forskellige vejrtjenester regne hele dagen og temperaturen kommer ikke meget over 15 grader. Der vil være en jævn til hård vind omkring sydvest. Der er mulighed for torden.
Mandag kommer der også regn – dog ikke så meget som i dag, ifølge vejrudsigterne, der bliver heller ikke tordenvejr. Viden bliver nogenlunde den samme som i dag.
Tirsdag ser lidt bedre ud når det handler om regnen, men temperaturen sniger sig kun lige over 15 grader. Og vinden kan blive lidt kraftigere end søndag og mandag.
Onsdag byder også på lidt regn, hård vind og temperaturer på op til 17 grader.
Også torsdag og fredag byder på lidt regn og temperaturer mellem 15 og 18 grader. Tilgengæld aftager vinden.