22. november 2024

Mandag eftermiddag var færdselspolitiet på hastighedkontrol tre steder i Holbæk Kommune.

Fra klokken 13.30 til 14.15 blev der målt hastigheder på Roskildevej i Holbæk og her blev der uddelt seks klip i kørekortet.

Fra klokken 14.00 til 16.47 var det fartsynderne på Adlers Allé i Gislinge, politiet havde kig på. Her blev det til otte sager med klip i kørekortet og en betinget frakendelse.

Fra 15.31 til 16.35 var det bilisterne på Skagerakvej i Holbæk, der fik målt farten. Også her blev der kørt for stærkt og det resulterede i seks sager om klip i kørekortet.