22. november 2024

Sparekassen Sjælland har ansat en ny underdirektør. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Sparekassen Sjælland overtager 21 landbrugskunder fra Finansiel Stabilitet. Arkivfoto: Rolf Larsen.
Sparekassen Sjælland overtager 21 landbrugskunder fra Finansiel Stabilitet. Arkivfoto: Rolf Larsen.
Sparekassen Sjælland har overtaget en række landbrugskunder fra Finansiel Stabilitet – populært kaldet Statens Finansielle Skraldespand.

Det drejer sig om 21 landbrugsengagementer, som Finansiel Stabilitet udbød ved selskabsmeddelelse den 28. maj i år.

Med aftalen om overdragelsen af de 21 landbrugsengagementer til Sparekassen Sjælland og formidlingen af en række engagementer til Landbrugets FinansieringsBank, er Finansiel Stabilitet tættere på at have afviklet hele landbrugsporteføljen.

Det er ikke første gang sparekassen, der har sit hovedkvarter på havnen i Holbæk, overtager en kundeportefølje fra Finansiel Stabilitet. I december 2012 overtog sparekassen en gruppe privat- og erhvervskunder, der var havnet i Finansiel Stabilitet. Denne gang drejer det sig altså om landbrugskunder.