22. november 2024

I dag og i morgen er der masser af aktiviteter ved havnen i Holbæk i forbindelse med “Tv2 på tur”.

Selve havneområdet bliver omdrejningspunkt for både TV2s sendevogn og udsendelser, Tour de France på storskærm og for cykelløb for både børn og voksne – dertil kommer en masse andre aktiviteter som musik, cykelværksted, cykeltrafikbane og konkurrencer.

TV2 vil sende en times dagligt formiddags tv fra havnen de to dage.

Onsdag er der børnecykelløb og der køres således:

Kl. 12.00 3-5 år 2 omgange á ca. 800 m.
Kl. 12.30 6-8 år 4 omgange á ca. 800 m.
Kl. 13.30 9-10 år 6 omgange á ca. 800 m.
Kl. 14.30 11-12 år 8 omgange á ca. 800 m

Løbet køres på afspærret område på vejene ved havnen.

Det gælder ikke om at vinde, så derfor er der samme “præmie” til alle: En is og en “goodiebag”.

Tordag kl. 13.00 er der BObles race, hvor børnene kan komme og give den gas på bObles Tumlebræt og drøne af sted på banen. Alle børn der deltager er garanteret en super sjov og motorisk oplevelse, lover TV2.

Kl. 14.00 er der Centimetermaraton for børn mellem 2 og 10 år, hvor de i selskab med Rasmus Klump kan gennemføre et maratonløb på 42.195 centimeter.

Cykelløb for unge og voksne
Klokken 10.35 går starten til cykelløbet for juniorer (13-16 år) og seniorer (17-90 år). Ruten køres på afspærret område. Kommunen har nemlig valgt at spærre en stor del af Holbæk by af for trafik under TV2-arrangementet.

Læs også: Her lukkes byen af for TV2-arrangement