18. april 2024

Holbæk Red Devils vandt 29-12 over Odense Swans. Foto: Rolf Larsen.

Holbæk Red Devils vandt 29-12 over Odense Swans. Foto: Rolf Larsen.
Holbæk Red Devils vandt 29-12 over Odense Swans. Foto: Rolf Larsen.
Holbæk Red Devils spillede lørdag en fantastisk kamp mod Odense Swans.

Kampen blev spillet på Holbæk Stadion foran et entusiastisk publikum, der talmæssigt sagtens kunne måle sig med antallet af publikummer til det lokale 2. divisions-fodboldholds hjemmekampe på samme stadion.

Red Devils havde overtaget i første halvleg, men gæsterne fulgte godt med og ved pausen havde Holbæk Red Devils bragt sig foran 16-12.

Efter pausen var Odense Swans stort set hægtet af og på trods af enkelte fejl hos både offense og defense – der set over hele kampen endte med at være ubetydelige – så udbyggede Red Devils føringen igen og igen, mens fynboerne ikke fik et eneste point.

Holbækkerne kunne derfor glæde sig over en flot og fuldt fortjent 29-12 sejr.

Efter kampen kunne headcoach Rasmus Ryberg rose sine spillere og dagens gameball gik til #2 Christian Quist.

Efter to sejr i træk, vil spillerne holde en velfortjent sommerpause. Næste kamp er først den 9. august og det er på udebane hos Triangle Razorbacks.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.