TV2/Øst fortalte onsdag aften, at ufaglærte blev sat til at genoptræne patienter med hjerneskade på bostedet Tornhøj i Jyderup.
TV-stationen fortalte om en beboer, som i 2012 havde været ude for en bilulykke var blevet alvorligt hjerneskadet. Lægerne har, ifølge TV2/Øst, slået fast at beboeren har brug for daglig, specialiseret genoptræning. Men i følge tv-stationen, så står ufaglærte for hans træning på bostedet Tornhøj i Jyderup, hvor han har boet det seneste halvandet år.
Sammen med produktionsselskabet Larm Film, har TV2/Øst haft en journalist ansat på Tornhøj som omsorgsmedarbejder og selvom han ikke havde nogen erfaring, så blev han sat til at stå for genoptræningen.
– Jeg gjorde dem opmærksom på, at jeg ikke havde nogen erfaring. Både i ansøgningen og til jobsamtalen, men det var ikke noget problem. Der var ikke nogen af os, der anede, hvordan vi skulle gøre, siger Frederik Bondesen til TV2/Øst.
Den nye kritik kommer efter TV2/Øst tirsdag fortalte om en anden beboer på Tornhøj, der ifølge tv-stationen, ikke må få skiftet ble om natten og derfor ligger våd af tis.
Kilde: TV2/Øst