18. maj 2024

Foto: Politi.dk

Tre bilister blev taget i sprit- eller narkokørsel i Holbæk i weekenden. Foto: Politi.dk
Tre bilister blev taget i sprit- eller narkokørsel i Holbæk i weekenden. Foto: Politi.dk

Kørsel med sprit- eller narko i blodet er ikke smart – det må tre bilister sande efter de i weekenden blev taget af politiet i Holbæk.

Fredag aften klokken 19.30 standsede politiet en personbil på Ringstedvej i Holbæk. Bilens fører – en 22-årig mand fra Tåstrup – blev anholdt og sigtet for kørsel i narko-påvirket tilstand.

Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Klokken 04.04 lørdag morgen snuppede politiet en 30-årig mand fra Hørve, som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel i en personbil.

Manden blev standset på Havnegade i Holbæk og måtte aflevere en blodprøve, før han blev løsladt igen.

På Nykøbingvej i Holbæk standsede politiet kort før klokken et natten til søndag, en 46-årig mand, som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel i Personbil.

Manden, der er fra Nykøbing F., blev løsladt efter han havde fået udtaget en blodprøve.

Politiet indledte i øvrigt en landsdækkende kontrol i dag i jagten på sommerens sprit- og narkobilister.

Læs også: