27. april 2024

Søndag den 22. juni kan børn og barnlige sjæle fyre vandrakketter af ved Brorfelde. PRfoto.

Søndag den 22. juni kan børn og barnlige sjæle fyre vandrakketter af ved Brorfelde. PRfoto.
Søndag den 22. juni kan børn og barnlige sjæle fyre vandrakketter af ved Brorfelde. PRfoto.
Søndag den 22. juni danner Brorfelde Observatorium rammen om en action-fyldt eftermiddag for børn og barnlige sjæle. Initiativtagerne håber, at aktiviteter som denne med astronomi og rumfart som omdrejningspunkt vil øge interessen for naturvidenskab og teknik blandt børn og unge.

En hård plastflaske, lidt vand og en pumpe. Det er stort set det, der skal til, for at lave en raket. Men hvis den skal flyve lige og langt, så kræver det lidt mere. Og på Brorfelde Observatorium søndag den 22. juni kl. 13-16 kan du lære hvordan.

Her inviterer Brorfelde Observatorium i samarbejde med Brorfeldes Vennekreds, Holbæk Billedskole og Kosmosklubben nemlig alle børn mellem 10 og 14 år og deres familier på en dag med raketbyggeri, – dekorering og –affyring samt mulighed for at komme helt tæt på Solen gennem leg og observationer.

– Arrangementet er en god blanding af leg, læring, nysgerrighed og kreativitet. Og det er netop den type aktiviteter og oplevelser, som Brorfelde Observatorium nu og fremover skal danne rammen om, siger leder af Brorfelde Observatorium, Julie K. L. Bouchet.

Næstformand i den landsdækkende forening Astronomisk Selskab og initiativtager til Kosmosklubben for børn & unge, Julie Søgaard, er begejstret for samarbejdet med Brorfelde Observatorium og Brorfeldes Vennekreds:

– Astronomisk Selskabs mål med Kosmosklubben er at øge interessen for astronomi og dermed naturvidenskab blandt børn og unge i hele landet. Kombinationen af et spirende formidlings- og oplevelsescenter som Brorfelde Observatorium og ildsjælene i Brorfeldes Vennekreds skaber nogle helt unikke muligheder for at opnå det mål i Holbæk og omegn, siger hun.

Til raketbyggeriet skal man selv medbringe egen flaske i hård plast med navn på. Plasten skal være så hård, at den ikke giver efter, når du trykker på flasken.

Udover muligheden for at bygge en raket, så byder dagen også på muligheden for at se på solen i solkikkert og sunspotter -hvis vejret er til det. Man kan se hvordan solceller laver strøm og besøge teleskobet, som var med i DRs julekalender “Julestjerner” og gå en tur rundt i Brorfelde Observatorium og lære om Solsystemet.

Arrangementet er primært for børn i alderen 10 og 14 år, hele familien er vekommen og der vil være mulighed for at købe kaffe, sodavand og kage.

Kl. 15:45 uddeles der præmier til henholdsvis den flotteste og den længst-rækkende raket.