Som vi tidligere har skrevet på Holbaekonline.dk, så lukker SKAT sit center i Holbæk i forbindelse med en større lokaliseringsplan hvor de nuværende centre over hele landet skal samles til kun tyve centre.
Den melding kommer bag på Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard (V). Til TV2/Øst siger han:
– Vi troede, at der var en dialog i gang med SKAT, hvor vi deltog. Vi skulle have været med til møder om sagen i løbet af foråret, og derefter skulle være gået en politisk proces. Nu kommer beslutningen så som et lyn fra en klar himmel via en beslutning truffet af Skatteministeren alene, siger Søren Kjærsgaard til TV2/Øst og giver samtidig udtryk for, at han er frustreret over beslutningen, der vil koste arbejdspladser i vores område.
Læs også: SKAT lukker sit kontor i Holbæk