12. maj 2024

Det er snart tid til valg – EU-parlamentsvalg – og derfor besøger kandidater fra de otte partier der stillet op, nu Holbæk.

Besøget i Holbæk indgår i en ’valgturné’, som strækker sig fra Hjørring i nord til Næstved i det sydøstlige Danmark. I alt når turnéen, der er arrangeret af Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, til 15 af de største danske byer.

Kandidaterne er Anders Vistisen (DF), Morten Løkkegaard (V), Christian Kjølhede (R), Christian Juhl (FB), Christine Sidenius (SF), Christian Wedell-Neergaard (K) og Andreas Hastrup (LA), mens tidligere justitsminister Morten Bødskov repræsenterer Socialdemokraterne, selvom han ikke personligt stiller op til valget.

Arrangementet finder sted torsdag d. 22. maj kl. 19.00 på Holbæk Bibliotek og der er gratis adgang. Hvis man vil være sikker på at få plads, opfordrer Demokrati i Europa til at man tilmelder sig på www.deo.dk.