22. november 2024

Søværnets Tambourkorps spiller dobbeltkoncert med Holbæk Garden. PR foto.

Søværnets Tambourkorps spiller dobbeltkoncert med Holbæk Garden. PR foto.
Søværnets Tambourkorps spiller dobbeltkoncert med Holbæk Garden. PR foto.
Onsdag den 2. april er der fælleskoncert med Søværnets Tambourkorps og Holbæk Garden i forbindelse med Søværnets Tambourkorps 50-års jubilæum i år.

På trods af navnet er Søværnets Tamburkorps et lille brassband med piccolofløjte. Korpset består af 21 marinekonstabler og derudover en tamburmajor, dirigent og leder. Søværnets Tambourkorps optræder primært ved arrangementer i forsvaret, men også ved civile arrangementer. Således deltog de også ved træskibsfestivalen på Holbæk Havn i pinsen 2013.

Garden glæder sig
Den 10. januar 2014 var det præcis 50 år siden Søværnets Tamburkorps blev etableret. Det blev på dagen markeret ved et arrangement på Søværnets Officersskole, men også resten af året står i jubilæet tegn. I løbet af foråret tager korpset således på besøg i provinsen, blandt andet til Holbæk hvor garden ser frem til at tage imod de 24 mænd og kvinder:

Hos Holbæk Garden glæder man sig til koncerten med Søværnets Tambourkorps. Arkiv foto: Rolf Larsen.
Hos Holbæk Garden glæder man sig til koncerten med Søværnets Tambourkorps. Arkiv foto: Rolf Larsen.

– Mange af vores gardere har enten aftjent deres værnepligt eller været kontraktansat i Søværnets Tambourkorps, og derfor føler vi, at vi har et særligt bånd til netop dette militærorkester. Vi glæder os derfor meget til at tage imod dem her i Holbæk og til forhåbentlig at levere en forrygende koncert, fortæller gardens formand Peter Hjørnet.

Ved koncerten underholder Holbæk Garden og efter pausen tager Søværnets Tamburkorps over med smagsprøver på deres brede og underholdende repertoire.

Koncerten foregår onsdag den 2. april kl. 19.00 på Holbæk Private Realskole, Absalonsvej 25. Der er gratis entré.